Valget til styregruppen for FBS 2018 er nu i gang

Styregruppen for Fælles Bibliotekssystem bliver valgt blandt Fællesskabets medlemmer.

I spidsen for løsningen Fælles Bibliotekssystem (FBS) står en styregruppe, som er valgt blandt Fællesskabets medlemmer - landets 98 kommuner samt Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. Første valg til styregruppen fandt sted i 2016, og fire af styregruppens otte medlemmer er på valg igen her i 2018. 

Derfor har FBS-projektet nu skudt valghandlingen i gang. Bibliotekscheferne landet over har modtaget elektroniske stemmesedler og skal inden den 22. august 2018 afgive deres stemme. De kommunale repræsentanter skal repræsentere fire grupperinger af kommuner i henhold til vedtægternes punkt 7.4. Dog er der denne gang ikke kampvalg i valggruppe fire - de mindste kommuner - og her har bibliotekscheferne derfor blot modtaget en orientering om, hvem der er valgt. 

Det er styregruppen, der bestemmer vejen for FBS, og som medlem af styregruppen har man derfor stor indflydelse på løsningen. Blandt opgaverne er:

  • At fastlægge vision og strategier for det Fælles Bibliotekssystem
  • At styre videreudviklingen gennem prioritering af udviklingsopgaver i forhold til FBS’ vision, strategier og økonomi.
  • At godkende budget, årsrapportering og den pris kommunerne betaler for løsningen.

Hver kommune har én stemme, og det er derfor vigtigt, at man sørger for, at der er fælles fodslag i kommunen, inden man stemmer. 

Valgresultatet bliver offentliggjort på KOMBIT.dk den 24. august 2018.

Du kan læse, hvem der stiller op til valget til FBS-styregruppen her. 

 

Kontakt

Chefkonsulent / Kommunikation
3334 9424